Sammen med mine blogger kollegaer fra bloggerfællesskabet Bloggers By Heart, har i år, i oktober, fokus på Halloween og vores forskellige vinkler på den begivenhed.

I følge min søn Bertil må der gerne være Halloween hele året rundt. Bertil elsker alt ved Halloween og tradition har efterhånden vundet stor indpas i vores liv. Begivenheden er stille og roligt kommet til at fylde mere og mere for os, siden vi for 8- 10 år siden første gang var med pigerne rundt på et (u)hyggelig løb til nabohusene.

Bloklys med rødt starin

Halloween traditioner

Hjemme hos os er Halloween som sagt gået hen og blevet en temmelig stor ting. Mest fordi min dreng på 9 år, elsker alt med skeletter og div uhygge og ikke mindst at klæde sig ud. Så hele oktober står den på Halloween selvom det jo faktisk kun er den 31 oktober det skal fejres.

Men med alt den hygge og pyntning og ikke mindst den særlige slik der skal spises. Ja så kræver det altså at det er hele oktober der er inddrages.

Bertils begejstring for Halloween begyndte da han var ca. 5 år og fik sit første skelet kostume og vi bagte en kage som han fik lov til at pynte med kakerlakker (plastik). Hvert år siden er der blevet anskaffet mere og mere pynt og fundet på nye uhyggelige tiltag.

Da vi bor i lejlighed er det begrænset hvad vi kan pynte op med udenfor. Så alt uhyggen må forgå indendørs. Men da vi bor øverste oppe i en lille opgang, har vi fået lov til, af de andre beboer, at pynte amok i det sidste vindue inden vores lejlighed. Faktisk synes de andre beboer at det er super hyggeligt at Bertil pynter opgangen op, til både Halloween, Jul og Påske.

Dreng pynter op til halloween

Hygge og kreative projekter

Udover det købte pynt som Bertil, lokker mig til, så laver vi også gerne lidt nyt pynt selv, til vinduet hvert år. Bertil elsker at laver kreative projekter, så det er jo oplagt at lave sit eget pynt med ham.

En klassisk Halloween tradition er udskæring af Græskar. Her er det faktisk ofte muligt at lokke de store piger med til at deltage. Og heldigvis har vi en altan hvor vi kan stille det fine hoved ud og nyde det med lys i om aften.

Græskar hoved på altan bord

Ofte bliver det også til et lille Halloween kage projekt. Hvor det sjoveste selvfølgelig er at pynte kagerne i bedste Halloween stil. I år har vi lavet små spøgelser i marenges. Uhyggelige blev de måske ikke, men de smagte godt. Skulle du selv have lyst til at gøre os kunsten efter får du her en nem opskrift og inspiration til variationer.

Marengs spøgelser

Årets hjemmelavet pynt

I weekenden var vi i sommerhus med min søster og hendes datter, der er jævnalder med Bertil. Vi havde hjemmefra besluttet og forberedt at vi ville lave Halloween pynt med dem i sommerhuset.

Vi var en tur på Pinterest for at lade os inspirere til vores Halloween DIY projekter og besluttede os hjemmefra hvilket pynt vi ville lave. Vi valgte nogle sjove og lette projekter. Vi fik blandt andet lavet flagermus i karton og blodige bloklys. Især ideen med at lave blodige Halloween lys faldt i god jord.

Mere inspiration

Mine fortrukne butikker til at købe hobby artikler i, er Tigeren og Søstrene Grene, da begge forretninger er forholdsvis billige og har sjove og finurlige ting man kan bruge til sine projekter. På Søstrene Grenes hjemmeside kan du endda finde rigtig mange fine DIY ideer, også til Halloween. Se deres Halloween ideer her.

Med en travl hverdag er det ikke altid tid til at nå i butikkerne, så er det jo smart med net shopping. Der findes flere gode hjemmeside hvor man kan man købe alle mulige hobby ting og få dem leveret lige til døren :-). Min fortrukne er….

Halloween hos Bloggers By Hearts Bloggere

I går delte Lene fra bagvrk.dk hendes opskrift på hjemmelavet Halloweenpasta – jeg opskrift skal jeg helt sikkert prøve.

Og i morgen kan i halloween serien fra bloggers by heart læse hvad Lise fra by Schlagelbergers skriver i hendes indlæg der fyldt med tips og ideer til halloween fest for voksne.

Hvad har I af Halloween traditioner hjemme hos jer? Jeg tager gerne imod gode ideer 🙂