… hvor ensomheden bare sniger sig ind på mig uden at jeg havde set den komme. Stadigvæk vil jeg tilføje, for i lang tid var den en daglig følgesvend.

Nu kommer ensomheden kun på besøg engang imellem. Som eksempelvis idag, hvor jeg vågnede op og kunne mærke ensomhedens pigtråd snoet stramt rundt om mit hjerte. Hvor jeg vågner op og med det samme ved at jeg i dag skal arbejde ekstra hårdt mentalt, for at få klippet pigtråden i tusind stykker. For at igen kan blive fri fra ensomhedens fangetag.

Det mest skræmmende ved ensomheden er, at man kan være ensom med mennesker omkring en. Sådan havde jeg det de sidste to år i min ægteskab. Min mand havde trukket sig både fysisk og mentalt fra mig. På det tidspunkt var jeg ikke klar over at den følelse jeg bar på hver dag var ensomhed, det fandt jeg først rigtig ud af da jeg blev alene. men da jeg blev alene var der ikke kun ensomheden. Der var også sorgen over et familieliv gået i opløsning og et stort fysisk tomrum/afsavn af min børn, der skulle håndtres.

Det tog noget tid at skille ensomheden, sorgen og det fysiske tomrum fra hinanden. Heldigvis er efterhånden længe siden at ensomheden har været en daglig følgesvend. Det sammen gælder sorgen og tomrummet.

Jeg har lært at nyde min tid alene og skille alene tid fra ensomhed. Jeg har lært se ensomheden i øjnene når den kommer og acceptere den er der. Så længe jeg kan kontrollere den og den ikke kontrollere mig.

Jeg forventede godt at ensomheden ville stikke sit grimme fjæs frem her i Corona karantænen. I radioen fortæller de hvordan folk er overvældet af være alene og har hudsult. Det har jeg haft i 4 år så det er ikke derfor jeg i dag mærker ensomheden.

Faktisk så tror jeg, at det for mig handler om de helt små ting i hverdagslivet, som jeg har mistet i her i “coronatiden” der påvirker mig. De små hverdags beskeder fra veninderne om hvornår vi skal ses næste gang, den ugentlige træning i motionscentret, øjenkontakten med folk på gaden som nu er væk, da vi har så travlt med ikke at komme i nærheden af hinanden. Udsigten til at skulle til 2 bryllupper, en SMUK festival og en uge i Grækenland der nu alt sammen er aflyst.

Så jeg glæder mig meget til vi må leve et mere normalt hverdags liv igen. Som Dan Turéll skrev: “Jeg holder af hverdagen” det har altid godt vist, men det er virkelig tydeligt idag.