Så er det første store kapitel slut i mine pigers liv. En dag de har set frem til med både glæde og spænding. For nu skal de jo videre ud i verden på hver deres nye skole og ny begyndelse, og de er bare super klar til det begge to.

De er faktisk nok mere klar end jeg er. For hvor blev tiden af? De 10 år er fløjet af sted. Nogen gange må tiden godt bare stå lidt stille, så jeg kan nå at følge med.

sidste skoledag
Privat foto

Jeg kan stadig tydeligt huske deres første dag i 0 klasse. Det var en stor dag for dem og for deres mor og far. Jeg kan huske jeg tænk; kan det virkelig passe at jeg er sådan en der har børn der går i skole. Det tog noget tid at omstille mit hoved til en ny form for mor rolle – mor til store børn!!!

Og nu har tanken slået mig igen – Tænk at jeg nu er mor til 2 børn der ikke længere går i folkeskolen! Kan det virkelig passe??? En skal i gymnasiet og en i 10 klasse på privatskole. Er jeg virkelig hende der har SÅ store børn!

Sikke en rejse det har været for os alle. For pigerne har der været både en faglig udvikling at ha fokus på hele vejen og samtidig har de skulle forholde sig til deres egen person i sammenhæng med andre. De har gået fra barndom til snart at blive voksne. Nok den største udviklings rejse de kommer på i deres liv. Den samme rejse har vi forældre også været igennem dog fra side linjen.

Men pigerne (vi) er kommet godt gennem folkeskolen. Og jeg skal lære at forstå at jeg altså har meget store børn nu og de er flyveklare. Kim Larsen beskriver det så smukt i hans sang “De smukke unge mennesker”

Åh, de smukke unge mennesker

pludselig er de stukket af

Som legesyge sommerfugle

Den allerførste sommerdag

Hva´det er, de vil med livet

Det kan selv de kun forstå

Åh, de smukke unge mennesker

Gid de længe leve må

Ikke en afslutning som andre

For Danmark og hele verden fik Corona! Og pigernes sidste tid i folkeskolen har på ingen måde været som de havde forventet det med alle de obligatoriske traditioner.

Men de har taget det i stiv arm. De har virkelig vist hvad de er for nogle stærke og dygtige piger de er. Under corona krisen da deres hverdag pludselig fra det ene øjeblik til det andet blev forandret og skole livet pludselig skulle foregå foran en skærm dagen lang og intet socialt liv længere.

Faktisk synes jeg de er fantastiske!! Og det siger jeg ikke bare fordi jeg er deres mor! Nej fordi jeg under corona krisen fik lov til at se dem på en anden måde og i et andet lys og fik set hvor meget de kan på alle livet planer.

Begge har de bare været mega seje, til at være selv motiverende i forhold til skolearbejdet. De har hurtigt tilpasset sig den nye livssituation og holdt ud, alt det de kunne uden at brokke sig. For de forstod vigtigheden af at blive hjemme.

Men jeg forstår dem godt når de sige at det har været svær – især at undvære vennerne og vide at de som de eneste ikke fik lov til at kastet karmeller og klædt sig ud i skøre kostumer sidste skoledag.

Jeg ved skolerne og deres dedikerede lærer har gjort alt hvad de kan for at give dem en god afslutning på folkeskole livet. Og de endte også med at få lov at klæde sig ud og slå lærerne i fodbold som det jo høre sig til. Så det er ikke blevet helt uden fejring, blot i en nye form. De bliver den årgang der bliver husket med – kan I huske dengang der var corona?

I aften slutter vi deres folkeskole tid af med en hyggelig familie middag og i morgen starter sommerferien. Held og lykke mine kære piger på jeres videre vej 🙂

Kærligst Didde